Historisk baggrund
Den Danske Sygeplejerskekohorte blev etableret i 1993. Det oprindelige formål var at undersøge gevinst og risiko ved brug af hormoner i overgangsalderen i et prospektivt kohortedesign.
Konsekvenser ved kvinders brug af hormonsubstitution
Den primære baggrund til at etablere Den Danske Sygeplejerskekohorte var at undersøge de langsigtede konsekvenser af kvinders brug af hormonsubstitution. En række studier, fortrinsvis amerikanske, havde i 1980’erne vist at brug af HRT (Hormone Replacement Therapy) kunne reducere antallet af hoftebrud med ca. 40 % og reducere hyppigheden af hjertekarsygdom med 40-50 %. Det gav håb om, at det var muligt at forebygge to af de største folkesygdomme blandt kvinder efter menopausen: osteoporose (knogleskørhed) og hjertekarsygdom. Men i 1990’erne kom den første store undersøgelse, der viste, at kvinder der bruger HRT, har øget risiko for brystkræft.
Et andet forhold man ønskede at belyse med kohorten var, om den i Danmark meget udbrede kombination af østrogen og estagen havde samme forebyggende effekt som østrogen alene og om dette HRT-regime øger risikoen for brystkræft på samme måde som østrogen alene.
Inspiration fra USA
Inspirationen til at bruge sygeplejersker stammer fra det amerikanske studie The Nurses’ Health Study. Denne kohorte blev etableret i 1976 med det formål at undersøge eventuelle langvarige konsekvenser af brugen af p-piller.
Valg af sygeplejersker
Sygeplejersker blev valgt, fordi de med deres faglige baggrund måtte formodes at kunne give sikre helbredsoplysninger om sig selv, og fordi der er tale om en stor kvindegruppe, der let kunne identificeres gennem Dansk Sygeplejerskeråds medlemsregister. Endelig blev sygeplejerskerne valgt, fordi de i en forundersøgelse havde vist stor interesse for at deltage i den planlagte prospektive epidemiologiske undersøgelse. Det har efterfølgende vist sig, at valget at sygeplejersker var et rigtigt valg.
Den oprindelige kohorte
Den oprindelige kohorte omfatter alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som i 1993 var bosiddende i Danmark og var aktive eller passive medlemmer at Dansk Sygeplejeråd. Af de i alt 23.170 sygeplejersker, som fik tilsendt et spørgeskema svarede 19.898, svarende til 86 %.
Første opfølgningsundersøgelse
I 1999 gennemførte en ny spørgeskemaundersøgelse af den oprindelige kohorte og af de sygeplejersker, der siden 1993 var blevet over 44 år. Denne gang fik i alt 31.642 tilsendt et nyt spørgeskema, hvoraf 24.155, svarende til 76 %, svarede. Af disse havde 15.322 deltaget i både 1993- og 1999-undersøgelsen.
Anden opfølgningsundersøgelse
I 2009 blev den anden opfølgningsundersøgelse gennemført. I 2009 blev der sendt spørgeskemaer ud til alle kvinder, der havde deltaget ved de to foregående undersøgelser i 1993 og 1999. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 12.955 kvinder, hvor af 11.114 (86 %) svarede.
Tredje opfølgningsundersøgelse
I december 2020 blev der sendt spørgeskemaer ud til alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd for at undersøge følgerne af smitte med Corona-virus, livsstil, arbejdsmiljø, fertilitet, og søvn mm. For første gang blev i også mandlige sygeplejersker inkluderet. I alt blev der sendt spørgeskemaer ud til 80.134 medlemmer, hvoraf 3.000 er mænd. Svarprocenten for tredje opfølgningsundersøgelser er 46, hvilket er noget lavere end de foregående undersøgelser. Dette skyldes, at vi for første gang sendte elektroniske spørgeskemaer ud via E-Boks, I alt svarede 35-504 kvinder og 1253 mænd. Det betyder, at den Danske Sygeplejerskekohorte i dag indeholder data fra 61.438 sygeplejersker.
De første resultater fra undersøgelsen er publiceret i Sygeplejersken, men der er flere større undersøgelser i gang, som publiceres løbende i peer-reviewed tidsskrifter.
Udvikling af spørgeskemaet
I erkendelse af at livsstil spiller en stor rolle i udviklingen af både osteoporose, hjertekarsygdom og kræft, omfatter spørgeskemaet en rækker spørgsmål til belysning af sygeplejerskers sundhedsvaner, herunder kost- og motionsvaner, rygeadfærd og alkoholvaner, samt selvvurderet helbred. På disse områder er i vid udstrækning anvendt spørgsmål, som har været anvendt i de Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser, som med jævne mellemrum udføres på Statens Institut for Folkesundhed. Endvidere en række helbredsspørgsmål, herunder oplysninger om reproduktive forhold, vægtforhold og slankekure, brug af sundhedsvæsnet og brug af medicin, herunder specielt brug af p-piller og HRT.
Folkene bag kohorten
Kohorten blev igangsat af overlæge, dr.med. Erik Obel, som i 1989 indledte et samarbejde med Dansk Sygeplejeråds formand Kirsten Stallknecht og direktør Eva Holm Christensen med henblik på at få tilladelse til at anvende Dansk Sygeplejeråds medlemsregister.
Sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup var den daglige leder af kohorten fra 1990 til 2012, hvorefter kohorten blev overtaget af Mette Kildevæld Simonsen, seniorforsker ved Neurologisk afdeling, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital.
Viden skabt fra data
Det er vist i Sygeplejerskekohorten, at brug af hormoner i overgangsalderen ikke beskytter mod hjertekarsygdom og apopleksi, at de hyppigste anvendte hormonregimer øger risikoen for brystkræft. Det er også fundet i Sygeplejerskekohorten at brugen af hormoner beskytter mod de typiske osteoporotiske brud, men at den beskyttende virkning ophører, når behandlingen ophører. Også på mange andre områder har kohortens data været vidensskabende på international plan.
Den Danske Sygeplejerskekohorte udmærker sig ved:
- Kohorten er stor og omfatter i alt ca. 61.000 kvindelige sygeplejersker
- Der er opnået høje svarprocenter i tre gennemførte spørgeskemaundersøgelser
- Populationen er homogen hvad angår socioøkonomiske forhold
- Der er stor variation i ekspositionsfaktorer
- Det store antal personer, der indgår i kohorten, de detaljerede sundhedsrelaterede oplysninger og den lange observation gør det muligt at analysere sammenhænge mellem livsstil og livsstilsændringer på den ene side og sygdomsrisici på den anden side
- På verdensplan er der stadig kun få kohorter af så mange kvinder, og ingen med de samme muligheder for registeropfølgning på kerneparametre, som der er for Sygeplejerskekohorten
Styregruppen for Den Danske Sygeplejerskekohorte
Dorthe Boe Danbjørg, sygeplejerske, ph.d., Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Berit Heitmann, professor, Parker Instituttet, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
Christoffer Johansen, professor, overlæge, dr.med. ph.d., CASTLE – Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Maria Kristiansen, professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d. (forskningsleder og formand for styregruppen), seniorforsker ved Neurologisk afdeling, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
Kontakt
Sygeplejerskekohortens data langtidsbevares hos Rigsarkivet, som udleverer studier til genanvendelse jævnfør arkivloven. Hvis man er interesseret i at anvende Sygeplejerskekohortens data til bachelorprojekter, kandidatspecialer eller ph.d.-projekter skal henvendelse ske til Mette Kildevæld Simonsen (+45 2489 2149 eller mette.kildevaeld.simonsen@regionh.dk) eller Rigsarkivet via følgende link: