Summary
Mange børn i alderen 3-5 år er stillesiddende når de er hjemme, og hvis de også er meget indendørs og derved mindre fysisk aktive i børnehaven, hvor de tilbringer op mod 40 timer om ugen, kan det have sundhedsmæssige konsekvenser senere i livet. Fysisk aktivitet og ujævnt underlag stimulerer sanser, muskler, knogler og led. Det er derfor en almindelig overbevisning, at børn der går i udflytterbørnehaver er sundere og bedre motorisk udviklede, da de tilbringer størstedelen af deres børnehavetid udendørs, formodentligt i et højere tempo, end børn der går i konventionelle børnehaver.
Faktum er, at dette kun er blevet undersøgt i få og mindre studier af lavere kvalitet. Desuden formodes det, at børn af forældre med lavere indkomst i en mindre grad benytter tilbud såsom udflytterbørnehaver. På grund af social ulighed i sundhed har disse børn en højere risiko for overvægt og sygdom når de bliver ældre, og derfor vil de muligvis have ekstra fordele ved mere udendørs aktivitet.
Formålet med nærværende forskningsprojekt er at opnå evidensbaseret viden om forskelle mellem udflytterbørnehaver og konventionelle børnehaver i relation til pædagogisk og didaktisk praksis, samt sundhedsmæssige effekter på kort og længere sigt. Specifikt undersøges: i) Hvem vælger forskellige typer af børnehaver, og hvorfor? ii) I hvilken grad påvirker denne forventede alternative pædagogiske praksis og de øgede udendørsaktiviteter børnenes fysiske aktivitet, samt udviklingen af børnenes motorik, vægt samt risiko for infektionssygdomme der kræver antibiotika?
Et særligt fokus i nærværende forskningsprojekt er på, om børn af mindrebemidlede forældre, som ifølge forskningen er mindre i naturen og mindre fysisk aktive i deres fritid, kan drage yderligere sundhedsfremmende fordele af udflytterbørnehaver. Vi forventer, at resultaterne kan bidrage med vigtig viden om mulighederne for at anvende skovbørnehaver som strategi for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og for at mindske social ulighed i sundhed.
Contact Person
Ina Olmer Specht
